Transparenshed og Åbenhed

Stress er en voksende folkesygdom i det danske ellers så lykkelige samfund. Du kan, ved en helt almindelig søgning på nettet, finde et utal artikler om emnet. Dog for kort at opsummere, har langvarig stress en veldokumenteret, direkte sammenhæng med en række sygdomme. Enten er stressen årsagsfaktoren, så som ved hjerte-kar-sygdom og depression. Ellers kan stressen være  katalysator for forværring af eksisterende sygdomme, som eksempelvis allergier og type 2-diabetes.

Stress opstår når vi føler os truet i større eller mindre skala [*1].  Det er vores alarmklokker i hjernen (amygdala) der aktiveres, og kroppen begynder at være klar til kamp eller flugt. Adrenalin frigives, og fysisk får binyrerne besked på at udsende flere af disse kemiske stoffer [*2]. På den korte bane kan dette være godt, eksempelvis når vi skal præstere. 

Vi kender det nok alle fra vores eksamenstid, hvor der kommer de såkaldte svedturer eller sommerfugle, som giver os det boost der skal til, for at vi præsterer i den givne situation. Dog er det, gennem længere tid, usundt for både kroppen og hjerne, at være i konstant alarmberedskab. Langsomt lukkes der ned, hjernen og kroppen kan ikke holde til det. Du begynder at tænke uklart, være mere træt og destruktiv med mere. Det kan sætte sig fysisk, her er hovedpine det vi ofte ser som symptom, samt ondt i led og fysiske arealer som skuldrer, ben etc. Det er kroppens måde, at fortælle os, at der er noget, der ikke er som det skal være.

Hos DINKONSULENT.NU handler meget af vores arbejde med vækst, menneskeligt som økonomisk, og om at det sker i balance. Det at ville vækste en virksomhed stiller store krav til en organisation, og ikke mindst de menneskelige ressourcer i organisationen. Derfor er vigtigt at have alle ansatte med i processen. Derigennem kan der blive skabt transparenshed og åbenhed omkring det der skal til at ske, hvilket gerne er efterfulgt af et hvorfor, så alle forstår formålet.

“Det at ville vækste en virksomhed stiller store krav til en organisation, og ikke mindst de menneskelige ressourcer i organisationen.”

Bare denne lille ting, som at være bevidst om formålet hos den enkelte medarbejdere, kan fjerne bekymringer, der kan forårsage stress. Det at du giver dig tid til, at den enkelte er med på det der kommer til at ske er med til at minske bekymringerne. At du som leder har åben kommunikation, herunder åben dør til spørgsmål og dialog, er vigtigt at huske på, især nu hvor vi lever i en tid med et mere lineært forhold mellem chef og ansat. Hvor vi før var i en mere topdown styret periode, er vi nu i en mere lineær periode. Vi er i en tid, hvor medarbejdere faktisk gerne vil tage mere del i ansvaret. Det er også noget vi ser i vores konsulentarbejde med strategieksekvering og psykologisk tryghed.

– Til det sidste, har vi en supplerende note 

Har du psykologisk tryghed på din arbejdsplads? Så vil vi herfra vove den påstand, at stress blandt medarbejderne nærmest ikke eksisterende.

I præstationssammenhæng muligvis, men ikke grundet utryghed. Hvorfor det også er at vi, og mange andre, mener at det godt kan betale sig at investere i dette. Hvis ikke du endnu har hørt vores podcast omkring arbejdsglæde, hvor vi deler flere af vores tanker omkring dette, kan du lytte til den her. Podcastepisoden giver dig mere inspiration overordnet om arbejdsglæde, men underliggende om psykologisk tryghed, fokus på det enkelte individ og meget mere. 

Følg DINKONSULENT PODCAST på Spotify her

Læs med igen i næste uge, hvor vi fortsat dykker ned i det nuværende tema, omkring hvordan krop og sjæl hænger sammen, også på jobbet.


Kildehenvisninger:

*1 – Stressforeningen.dk 
*2 – Sundhed.dk

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *