Endnu et år, velkommen 2022

Nu er årets første arbejdsdag, for de fleste, ved at være over. Det betyder at endnu et år er gået. 2021 var ligesom 2020 et uforudsigeligt år, hvor vi har været nødt til at indstille os på, at hverdagen ikke længere er som vi kender den.

2021 har krævet meget af os alle sammen. Året bød på en lang nedlukning, hvor alle, især de små virksomheder, blev presset. Hjemmeskole, hjemmepasning, zoom-møder og hjemmearbejde, fyldte i rigtig manges hverdag.
Selvom vi elsker vores børn, er det for rigtig mange en stor omvæltning, at alle er samlet under ét tag, alle døgnets timer. Heldigvis hjalp sommervarmen os, og restriktionerne blev lempet. Selvom resten af året ikke blev helt fri fra corona, så slap vi for de store restriktioner.

Igen i år har mange virksomheder været nødsaget til at tænke ud af boksen. Det har krævet et nyt skærpet fokus og en fælles indsats at holde hjulene igang. Dag-til-dag mentaliteten har nok også fyldt en del, for både ansatte og ledere.
Selvom coronaen stadig har stor indflydelse på vores samfund, så er det vores tro at der i dette er lys og der også vil være lys forude. Når vi er i undtagelsestilstande, stiller det krav til vores kreativitet. 

2022 er skudt igang og vi er tilbage på arbejde og vi skal vænne os til hverdagen igen. Kalenderen viser en ny start, så hvorfor ikke lade januar være den nye start. Lad dig inspirere af energien af en ny begyndelse, det som et årsskifte automatisk bringer med sig.
2022 kan blive til det du ønsker, så lad os starte året med god energi og gode intentioner.

Vi hos DINKONSULENT.NU vil selvfølgelig altid gerne hjælpe dig og din virksomhed, med at nå jeres mål for 2022.
Vi tilbyder en lang række ydelser og hjælper dig gerne med at finde ud af hvilken ydelse, der er bedst for netop dig og der hvor du befinder dig. Vi 
tilbyder alt fra workshops, individuelle forløb, uddannelser med mere.
Du kan læse mere om de ydelser vi tilbyder her.

På vegne af hele teamet håber vi at I er kommet godt ind i det nye år og ønsker jer et fremragende 2022.

Mange hilsner
Maja-Johanna
Kommunikations og Mediekonsulent.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *