Vores sommerlæsning

Sommerferien bød på tid til dykke ned i en række bøger og derfor ville vi, i denne uges blogindlæg skrive nogle korte anmeldelser af de bøger vi har fået læst i løbet af sommeren. Læs med her i blogindlæget, og lad vores anmeldelser inspirere dig til hvad du skal læse næste gang. Vi læste og lyttede til følgende bøger i vores sommerferie: 

  • Kort og godt om COMPASSION – Henrik Tingleff, Vibeke Lunding-Gregersen
  • Vi havde en fest på arbejdet men så kom Preben – Rikke Østergaard
  • Fantasi – Andreas Lieberoth
  • Pseudoarbejde (lydbog) – Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark
  • Den fjerde Industrielle revolution – Klaus Schwab
  • Jytte vender tilbage (lydbog) – Morten Münster
  • Sig hej til din skam – Ilse Sand

“Kort og godt om COMPASSION” – Henrik Tingleff, Vibeke Lunding-Gregersen
Bogen giver gode eksempler på hvad compassion egentlig er, og hvor vigtig den er for os mennesker. Bogen forholder sig også til, at vi er i en tid, hvor det kan være svært at finde tid og plads til det. Compassion handler om at forholde sig til de svære ting i livet, støtte andre, men også sig selv. Udvise omsorg, nærvær og være engageret i livet og de mennesker du er omkring.

Den er især vigtig hvis du har fokus på gode sunder relationer, menneskelig tryghed og trivsel privat, såvel som på din arbejdsplads og i dit arbejdsvirke. Et tema vi har været omkring i vores blogindlæg og som igen vil få fokus, når vi tager hul på vores næste tema Krop & Sjæl, hvilket vi langsomt tager hul på fra uge 34.

“Vi havde en fest på arbejdet men så kom Preben” – Rikke Østergaard
Denne bog går omkring vores humør, og hvordan det påvirker stemninger, særligt på arbejdspladsen. Den kommer med konkrete råd til, hvordan vi selv kan tage ansvar for at sikre den gode stemning, også ved at sige højt hvordan vi har det. Den kommer med nogle konkrete cases om, hvordan vi hurtigt kan komme til at skabe dårlig stemning – bevidst og ubevidst. Blandt andet på baggrund af uforløste dilemmaer, arbejdsopgaver og tid.

Er du interesseret i at sætte fokus på den gode stemning og ønsker nogle konkrete redskaber hertil? Så læs bogen, du bliver beriget og lærer blandt andet et ord som at surfe sig igennem udfordringer, et andet ord for pyt.

“Fantasi” – Andreas Lieberoth
Fantasi er skrevet af Andreas Lieberoth og går omkring vores menneskelige evne til at forestille os noget. Vi kender alle ordsproget “kun din fantasi sætter grænser”, og det understøtter denne bog ganske glimrende. Udover at give indsigt i hvilken kraft fantasien har, er hos den enkelte og i samspil mellem flere, skubber bogen til dig i forhold til det at tænke kreativt, samt vigtigheden af dette.

“Pseudoarbejde -Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” – Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark
En bog der giver mange gode eksempler på, hvor mange ting vi gør, uden at de har en egentlig effekt, men bare gøres fordi… Den appellere til,  at vi skal begynde at forholde os kritisk til det vi gør, hvilket er mere centralt end tidligere, og hvordan vi bruger vores tid ligeså. Det med bare at gøre det, fordi det var en regel der blev indført engang, det er dét vi skal gøre op. Bogen er kritisk mod vores nuværende måde at arbejde på, men den gør det med et smil. Det giver tid til god reflektion, også på egne arbejdsprocesser og opgaver. Work smarter not harder, bare fordi du skal fylder timer ud mellem 08.00-16.00.

“Den fjerde industrille revolution” – Klaus Schwab
En ældre bog (2016) men absolut læsværdig også i 2021. Det er som om, at det der er skrevet i denne bog, først giver rigtig mening i den tid vi lever i nu. På nogen måder synes vi, at bogen har været forud for sin tid, men passer perfekt til tiden vi er i nu. Den handler om det der sker omkring os, den tid vi er i nu og fremtiden, som vi mennesker skal lære at navigere i, tage ansvar for, forholde os kritiske til med mere – på godt og ondt. Det er en bog, der fortæller hvordan vi i fælleskab kan være med til at bidrage til fremtiden og fællesskabet, via innovation og teknologi, som tjener folket og vores kloden bedst.

“Jytte vender tilbage”- Morten Münster
Vi er ret vilde med Jytte… Det er ikke fordi den er meget anderledes end hans første bog, Jytte fra marketing er desvære gået for i dag, men det er som om at de eksempler der er i bogen, er mere konkrete og måske endda mere forfinet. Det gør at du med det samme kan implementere dem i din hverdag. Hvordan lykkedes du med at skabe forandring, ændrer din adfærd, får andre til at ændre sin adfærd og sige farvel til kurser, der ikke gør anden forskel end på dagen hvor det afholdes, med mere. Vil du inspireres til forandring, er dette en bog du skal læse. 

“Sig hej til din skam” – Ilse Sand
Ilse Sand får på rigtigt fin vis introduceret hvad skam egentlig er, hvad den gør ved individet, hvordan den viser sig og hvordan du selv kan lære at få øje på den. Dertil hvordan du kan tackle den, opløse den, hvordan den kan skabe angst og frygt, hvis ikke du lære at tackle den eller opdage den. Den sætter sig som en selvopfattelse og begrænser dig, hvis den får lov til at leve. Bogen giver dig en forklaring på hvordan skam også kan påvirke din måde at være i sociale kontekster, men du får også rigtig gode værktøjer til hvordan du kan få en bedre. En mere sikker fornemmelse af dig selv, langsomt se skammen i øjnene og derfor eliminere den skridt for skridt, hvilket også sætter dig selv fri af skammen.

Opsummering
Når vi sætter os for at læse bøger, går vi omkring et tema og finder forskellige bøger, der på hver deres måder bidrager samlet til en bredere forståelse af emnet. Vi har altid mennesket i fokus. Hvordan navigere mennesket bedst i det enkelte område. De bøger vi har læst går alle på tværs af den tid vi er i, hvor nærværet og det at mærke sig selv konkurrerer med teknologien. Samspillet mellem os skal gentænkes, det skal tændes og slukkes, stemples ind og ud. Vi skal tale sammen, ikke om dagens SoMe feed, men om hvordan vi har det. Vi skal sige fra og til, ud fra vores individuelle værdisæt. Vi skal også finde frem til vores værdisæt og være bevidste. Forstå at vi er i en tid hvor udviklingspotentialet er enormt. Alt det der sker omkring os, sker i en hastighed vores menneskelige hjerne slet ikke kan følge med i, eller har tid til at resonere på, medmindre du lærer at stoppe op og mærke dig selv, mærke hvordan du har det i nuet.

Det gør at vi i vores verden, ud fra det læste materiale i ferien, bliver bekræftet i at det er tid til at øge fokus på åbenhed, transparenshed og tryghed. Vi skal fortsætte med at holde os opdateret på mennesket, have det i fokus, formidle vores indsigt, læring og dele ud af vores viden, lære fra os.

Bedste hilsner
Pernille Casparsen
Stifter og Indehave

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *