Lige nu holder store dele af Danmark sommerferie, fri fra skole og arbejde. Fri fra den travle hverdag, hvor arbejde, indkøb og alt andet hurtigt er det der fylder mest. Som iværksætter, selvstænding, leder eller lignende, kan arbejdet især fylde en hel del, måske også lidt mere end man egentlig kunne ønske sig. Uanset hvad, så optager det rigtigt mange af døgnets timer, hvilket hurtigt også betyder, at der ikke bliver hold meget fri.
I denne uges episode af DINKONSULENT PODCAST, taler socialmedie-og markedsføringskonsulent Maja-Johanna Grundsted med stifter og CEO af DINKONSULENT.NU Pernille Casparsen, om iværksætteri. De taler om hvad det kræver, at arbejde som iværksætter, både når der er medvind, men også når der modvind. Pernille deler ud af sin egen erfaring som iværksætter og fortæller om, hvornår drømmen om iværksætteri ikke længere bare skulle være en drøm. I forbindelse med sit virker her i DINKONSULENT.NU, har hun siden 2009 også arbejdet med en del andre iværksættere, og den erfaring deler hun også. Episoden giver et godt indblik i iværksætterlivet, og hvor meget det kræver. En ting er helt sikker, der skal lægges en hel del timer i det.
Derfor synes vi også, at vi ville skrive det her blogindlæg, fordi det er vigtigt at holde fri. Ikke for blot at glemme arbejdet, men for at finde ny energi, og huske hvorfor man lægger alle de timer i det. Hvis ikke man vil køre sig selv helt død i sit arbejde, uanset hvad du laver, så skal der pauser til. Nu hvor store dele af danmark holder fri, synes vi det var oplagt, også at minde dig om det.
Vi håber du får en god ferie, også hvis det så bare er et par fridage til at genfinde motivationen og glæden ved dit arbejde.
God sommer!