Menneskeligt arbejde er afhængigt af god trivsel

En lille smule anerkendelse kan give et stort moralsk boost…

… og på den måde indleder vi denne måneds tema, for hvad netop det modsatte kan gøre.

Vi har gennem de sidste par blogindlæg givet eksempler på hvad arbejdsglæde, psykologisk tryghed, med mere kan gøre for din organisation, dine ansatte og din egen trivsel.

Arbejde udført af mennesker er afhængig af god trivsel, hvilket artiklen fra Harvard Business Review* reflekterer over. De skriver blandt andet, at nyere studier viser, at motivationen hos medarbejdere stiger mere gennem symbolske goder, end ved økonomiske goder. Eksempelvis gennem certifikater og offentlig anerkendelse. Studierne viser, at goder som disse forbedrer instinktiv motivation og holder på medarbejderne. De symbolske goder fungerer som anerkendelse fra organisationen, eller virksomheden, hvori medarbejderne er ansat.

I de kommende indlæg sætter vi fokus på de svære kollegaer, den svære arbejdsplads og den svære chef. Vi er sikre på at vi alle kender en, som er ‘den svære’ eller ‘elefanten i rummet’, men som aldrig rigtigt bliver påtalt. Eller måske bliver det netop talt om, men hvor historien eksempelvis lyder:

“Du skal ikke tage dig af Preben, han kan godt være lidt gnaven og kortluntet. Men det har vi alle affundet os med.”

Netop her bliver det påtalt, men er det okay, at der er en som påvirker et arbejdsmiljø så meget? Vi sætter fokus på det nu, da vi mener at en mere åben og ærlig tilgang til dette, kan være med til at de svære personer, ikke får lov til at have så negativ en indvirkning på virksomheden.

Læs med i de næste par blogindlæg, og få indblik i flere af vores tanker om “de svære” på arbejdspladen.

Pernille Casparsen
Stifter og Indehaver

* link til HBR artikel 

https://hbr.org/2021/03/research-a-little-recognition-can-provide-a-big-morale-boost?utm_campaign=hbr&utm_medium=social&utm_source=linkedin



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *