Podcast-Oktober – Vores første anbefaling

Gennem de sidste år har der været en enorm stigning i populariteten af det fortællende lydmedie, der strækker sig udover de klassiske radiosendinger. Den store efterspørgsel og interesse har derfor ledt til et bredt udvalgt af forskellige podcast, om næsten alt mellem himmel og jord. Vi har derfor i oktober valgt at sætte fokus på en række podcast, som vi mener er værd at give et lyt.

Alle de podcast vi har valgt at sætte fokus på, de kommende uger har forskellige formål og formater, trods dette er de alle enormt inspirerende. Du kan finde dem alle på Spotify eller Apple Podcast.

Deliciously Ella; The Podcast

PODCAST: Deliciously Ella; The Podcast
LÆNGDE: ca. 45 min
FORMAT: Vært og Ekspert – samtalepodcast
SÆSONER: 6-fortsat
LYT HER: Spotify eller Apple Podcasts

 

 

Oktobers første podcast er Deliciously Ella; The Podcast, en podcast om mental og fysisk sundhed, med Ella Mills som vært. Udover at være vært på Deliciously Ella; The Podcast, er Ella Mills stifter af virksomheden Deliciously Ella, som hun i dag har med sin mand Matthew Mills. Efter et længere sygdomsforløb startede Ella Mills en madblog, som i dag blot er en lille del af hele Deliciously Ella universet – hvor der er alt fra kogebøger og en Deli, til en fantastik podcast. Det er netop denne podcast vi i denne uge vil anbefale jer at lytte til.

Deliciously Ella; The Podcast, dykker ned i vigtigheden af vores mentale sundhed, og hvordan vores den spiller en enorm rolle i vores liv helt generelt. Podcastepisoderne inviterer dig som lytter til, at evaluere nogle af de vaner du har i dit liv og se hvordan de påvirker din daglige gang. I episoder som “The Science of Happiness” og “The Flaws of Perfectionism” formidler eksperter deres viden, så du kan tage den med dig og implementere den i dit liv.

Podcastens format tillader dybtegående samtaler mellem Ella og eksperter, der både giver den indsigt og forståelse der skal til, for at kunne tage det med videre når episoden er slut. Hvis man skal kunne eksekvere mest muligt i sit profesionelle liv, kræver det at man selv finder balance og ro. Vi har tideligere anbefalet Mandala-bøger, til at finde pusterum i en travl hverdag. Deliciously Ella; The Podcast kan give dig mere inspiration og flere værktøjer, til at skabe flere naturlige rutiner og pusterum i din hverdag. Podcasten er en absolut anbefaling, til alle der ønsker inspirationen til at pleje sin mentale sundhed, og forblive positiv i en travl og digital verden.

Kh
Maja-Johanna
Kommunikation- og Mediekonsulent

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *