Hvilket år skal 2020 blive for dig?

Hvilket år skal 2020 være for dig?

Måske mere af det samme, måske er der nogle vaner der skal justeres på, og rolig jeg snakker ikke hvid januar eller vegansk januar, for jeg tror grundlæggende ikke på kortvarige ændringer, jeg tror på dem som skal følge dig og jeg tror grundlæggende på at alt skal leves med mpde og i balance og jeg ved at dette stiller store krav til den enkelte, da det handler om at du selv skal finde ind til dine indre værdier og lade dem blive anvendt som dit kompas til at navigere dig igennem livet og alle dets udfordringer der på godt og ondt følger med. 

Så måske skal 2020 være året hvor du vælger at arbejde mere med dine indre værdier. Jeg kan anbefale at du finder en god sparringspartner, en der tør udfordrer dig på dine holdninger. Jeg benytter mig selv af dette, for både at holde mig skarp på egne indre værdier men også fordi at jeg selv er sparringspartner for andre og synes den bedste effekt opnåes ved at smage på egen medicin.

Der er mange gode metoder til hvordan du kan blive klogere på dine egne indre værdier og du kan bl.a. starte med at undersøge, når du træffer et valg er det så for din skyld du vælger at sige ja eller nej eller er det fordi du tænker det forventes af dig fra dine omgivelser? 

I en tid hvor vi møder konstante fristelser i form af tilbud og reklamer og indblik i hvordan alle har det på overfladen, kan det være svært at træffe disse valg.

Stop op og mærk efter. Reflekter og træf dit valg. 

Dit valg er det rigtige valg. Dit liv er det rigtige liv. Kun du ved hvordan dit liv skal leves.