For at sige/føle, at du har “ferie”, er det vigtigt at slippe hverdagsrutinen og give dit hoved fred. Ferie er en periode, hvor du skal slappe af og hygge dig med de nærmeste og hvis dette skal ske, er det vigtigt at du kan slippe dit arbejde og være dér, i nuet. Det handler om at lade batterierne op!
Jeg møder stadig flere, der fortæller mig at de afholder lang ferie, da de bruger de første uger på at give slip på deres arbejde, hverdag etc. Det synes jeg personligt, er ærgeligt.
Jeg deler derfor nedenstående tip på hvordan jeg anbefaler dem jeg bistår på at gøre sig mentalt klar til ferie, inkl. mig selv:
Ugerne op til din ferie, indstiller du dig mentalt på at du skal på ferie. Du deler dine opgaver op i 3:
- Dem, som skal løser før du går på ferie – her og nu opgaverne
- Dem som skal løses når du er retur fra ferie – når der er ro tager jeg mig af disse
- Dem som skal løses hvor man forventer at nu er alt sommerferie afholdt og alle er tilbage på fuld styrke.
Vi går på ferie fra på fredag og vi lukker kontoret ned til og med uge 32. Det betyder at du kan forvente forsinkelser i vores svartider, når du henvender dig via mail og telefon.
Jeg ønsker jer alle derude en rigtig god sommer og håber at I får det bedste ud af den.
Mange sommerhilsner
Pernille