Hver dag er der et konstant pres på os mennesker i at være klar til at være social. Men som mennesker kan vi ikke følge med til at være i alle disse relationer, både de fysiske og via de sociale medier. Fordelen kan være at vi har lejlighed til at vise fanen og følge lidt med i hinandens liv, men bagsiden er at det aldrig rigtig bliver dybt. Derved kan det nemt fremstå uden indhold og mening. Dvs. at du i min optik, befinder dig i første lag, det lag jeg navngiver venlighedslaget, Det lag, hvor man snakker med og er høflig, men ikke rigtig tæt på.
Som menneske påstår jeg at vi har brug for at blive anerkendt, hørt og også gøre noget godt for andre. Vi har brug for samhørighed og fælleskab.
Det er sjældent at du opnår denne følelse, hvis du konstant befinder dig i første lag. Du kan faktisk sammenligne relationer med søvn. Når det er vi ikke har været nede i den dybe søvn er vores beskrivelse dagen efter at vi føler at vi ikke har sovet.
Det samme gør sig gældende for relationer og nærvær. Befinder du dig i de øverste lag med dine relationer, kan du nemt føle dig ensom og uden samhørighed. Du skal ned i de dybere lag før det tæller på både din og modtagers konto.
Er det en svær øvelse?
NEJ påstår jeg, da vi som menneske er født med en egenskab i at vvære sociale og bygge relationer. Det følger med vores følelser.
Men der kan være rigtig mange udfordringer, som gør det svært at være nærværende i den enkelte situation. Det er her at, det er dig som individ, der skal tage styring.
Du kan ikke sige at du er nærværende og have en fraværende handling. Det stemmer ikke overens -og modtager vil ikke se dig som nærværende i jeres relation. Alt hvad vi gør og med hinanden bygger bro mellem relationer og nærvær. Dvs. det er ikke nok kun at have tankerne om at være, du skal gøre.
Det er handlingerne, der bliver de afgørende og da vi kun har 24 timer og de første 8-10 er optaget af sit arbejdsliv / skoleliv og de næste 8 er optaget af søvn, så har du et sted mellem 6-8 timer at gøre godt med. Det er disse timer du kan eller bør ligge en plan for. Vigtigt er det for mig at understrege at, det handler ikke kun om at være nærværende overfor andre, det handler ligeså meget om at være nærværende overfor dig selv og dit indre.
Min påstand er dog at, hvis du formår at gøre dig mester i dette, vil de to ting hænge tæt sammen.
Pøj pøj med det og god dag til dig derude.
Kh Pernille
Vi er gået i gemmerne og fandt et ældre blog indlæg af vores egne fra august 2016 – men er det mon mindre relevant i dag?
Næste oplæg handler om vores egen RTE Model.